Håndværkstaksator i Århus
vi arbejder med forsikringssager
I 2015 opkøbte vi tømrervirksomheden Thylkjær og Partner, der havde sit virke under den store skadesvirksomhed SSG, som i dag hedder Belfor. Kollegaerne derfra kom til vores firma med bl.a. en helt unik ekspertise i at arbejde som håndværkstaksatorer med forsikringssager. Med ét var vores serviceafdeling skabt og vi er stolte af at have arbejdet professionelt med forsikringsskader lige siden.
Certificeret håndværkstaksator Århus
At arbejde med forsikringssager kræver, at du ved, hvad du taler om. Du skal kende indgående til forsikringsverdenen og vide, hvordan forsikringsskader takseres og behandles. Derfor efteruddanner vi de af vores byggeledere, der har ansvaret for forsikringssager hos os. Derefter kan de kalde sig certificeret håndværkstaksator.
I vores virke som professionel håndværkstaksator for forsikringsselskaber er det os, de ringer til, når en af deres kunder, i geografisk nærhed af os, anmelder en skade. Herefter rykker vi ud til slutkunden og besigtiger skaden, takserer den og tilbyder efterfølgende at stå for udbedringen af den, eventuelt i samarbejde med andre faggrupper. Vi kan altså håndtere hele processen fra start til slut.
Hvilke forsikringsskader arbejder vi med som håndværkstaksator?
Vi arbejder med en lang række forskellige forsikringsskader. Det er nemlig ofte relevant at få en tømrer til at vurdere og udbedre skaden. Stort set det eneste vi ikke kan hjælpe med er forsikringsskader, der har med rejse, tyveri, eller personskade at gøre. Er tyveriet foregået hjemme som et indbrud, vil der dog typisk være spor efter indbruddet, som vi kan håndtere.
Som tommelfingerregel er det sådan, at vi som tømrerfirma enten kan klare udbedringen af skaden selv, eller starte og slutte den. Det er nemlig ofte vores arbejde, der så at sige “baner vejen” (og afslutter igen) for eventuelle andre faggrupper, der skal involveres. F.eks. VVS’ere, elektrikere, malere osv.
Som håndværkstaksator arbejder vi f.eks. med:
- Indbrudsskader
- Brandskader
- Rådskader
- Vandskader
- Stormskader
- Rørskader
- Svampeskader
De konkrete tømreropgaver i forbindelse med forsikringsskader spænder derfor meget bredt, med alt fra ødelagte døre- og vindueskarme, til tagudskiftning, udskiftning af gulve og meget mere.
Håndværkstaksator fra start til slut
Som håndværkstaksator kan vi klare alle opgaverne, forbundet med besigtigelse, taksering og udbedring af forsikringsskader for forsikringsselskabet. Vi ved, at tiden ofte er afgørende, når det kommer til forsikringsskader. Ofte kan skaderne nemlig have en invaliderende effekt på hverdagen hos slutkunden. Enten i kraft af, at en hverdag eller en arbejdsdag ikke kan fungere, før skaden er udbedret, men fordi der for mange mennesker også kan være psykiske følgevirkninger efter skaden, der først kan påbegynde heling, når skaden er udbedret. Vi gør under alle omstændigheder en dyd ud af at rykke hurtigt ud ved forsikringsskader og sikrer en så hurtig proces som muligt.
Arbejdsgangen som håndværkstaksator vil typisk være:
- Forsikringsselskabet anmoder os om at besigtige en forsikringsskade hos slutkunden
- Vi tager kontakt til slutkunden (privat eller erhverv) og aftaler tidspunkt for besigtigelse af skaden
- Grundig besigtigelse af skaden
- Taksering af skaden. Sker med udgangspunkt i, hvad det vil koste at udbedre skaden med samme byggemetode og materialer, som der findes på skadestidspunktet. Herunder kan der være kontakt til samarbejdspartnere inden for andre fagområder, som vi kender og kan stå inde for, f.eks. elektriker, maler, murer eller VVS’er
- Takseringen sendes til forsikringsselskabet, der sammen med slutkunden afklarer, hvem der skal stå for udbedringen af skaden. Det står altid slutkunden frit for at vælge en anden til at udbedre skaden. Dog skal den pris, vi som håndværkstaksator sætter, overholdes, eftersom det er den maksimale omkostning, forsikringsselskabet vil dække for udbedring af skaden
- Vælges vi, så tager vi igen kontakt til slutkunden for at aftale tidspunkt for udbedringen
- Vi kontakter og koordinerer udbedringen med de eventuelle samarbejdspartnere på sagen, som vi under takseringen udvalgte
- Udbedring af skaden og løbende dialog med hhv. slutkunde og forsikringsselskab
- Overlevering til slutkunden, samt den nødvendige rådgivning ift. det udførte arbejde.
Vores håndværkstaksatorer har naturligvis erfaring med at arbejde med alle de typer af rapporter og dokumenter, som en forsikringssag kræver, både mellem os og forsikringsselskabet og de dokumenter, som slutkunden skal involveres i. Sidstnævnte kan f.eks. være en tilstandsrapport, der ofte kan være relevant at inddrage i forsikringssager.