Projektet omfatter ombygning og renovering af Odense Teater, hvor eksisterende rammer opgraderes og tilpasses teatrets funktioner. Arbejderne udføres i en kompleks bygning med sceneområder, drejescene, kælder, balkon, foyer, prøverum, afviklerrum, kostumeområder og publikumsfaciliteter. Projektet kræver derfor tæt koordinering mellem de bygningsmæssige arbejder, de tekniske installationer og de særskilte entrepriser for maskinteknisk sceneudstyr samt lys, lyd og video.
Projektet gennemføres med fokus på styring af grænseflader mellem de parallelle entrepriser. Montage, adgang, bemanding og indbyrdes afhængigheder koordineres løbende, og samtidig skal der tages hensyn til teaterets administrative drift samt cafédrift, bygningens værdi og teatrets særlige funktioner.
Egil Rasmussens ydelser:
Tømrerarbejdet (egenproduktion) ved bl.a. scene og drejescenekælder, udvidelse af loftrum med nyt kobbertag, gulve, døre, lemme, lofter, vægge, lister og inventar, garderober, bar og billetsalg.
Involverede fag:
Jord, beton, kloak, anlæg, murer og stål, tømrer- og snedkerarbejder (EP), inventar, malerarbejder, gulve og tekniske installationer.
Opførelsesår: 01 2026 – 11 2026
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 42.400.000,-ekskl. moms
Bygherre: Odense Teater
Ingeniør: Søren Jensen A/S
Arkitekt: Kjaer & Richter A/S