Egil Rasmussen A/S har som hovedentreprenør stået for udskiftning af udvendige døre og vinduer på Kollegiet Skejbyparken 2–12 i Aarhus N for Kollegiekontoret i Aarhus. Projektet omfattede fem punkthuse samt et fælleshus med i alt 75 lejligheder svarende til 150 værelser. Arbejdet blev udført i tæt samarbejde med bygherrens rådgiver, Grummesgaard & Ohrt ApS, og under hensyntagen til, at ejendommen var fuldt beboet gennem hele udførelsesperioden.
Entreprisen omfattede nedtagning og bortskaffelse af eksisterende elementer, levering og montering af nye træ/alu-vinduer og facadedøre, fugning, stålværn, maler- og gardinarbejder. Arbejdet krævede nøje koordinering mellem flere faggrupper og en struktureret beboerhåndtering for at minimere gener.
Involverende fag:
Tømrerarbejde, egen produktion som tilpasning af lysninger, montering af stålværn og udførelse af nødvendige snedkerdetaljer.
Murerarbejde til reparation og genetablering af tilstødende murværk og sålbænke.
Malerarbejde til overfladebehandling af lysninger og tilpasninger efter vinduesudskiftning.
Gardiner til montering af nye gardinløsninger i samarbejde med leverandør.
Egil Rasmussen ydelser:
Demontering og bortskaffelse, ved skånsom nedtagning og miljørigtig bortskaffelse af eksisterende vinduer, døre og tilhørende materialer.
Levering og montering, ved installation af nye træ/alu-elementer inkl. fugning, stopning og tætninger.
Arbejdsmiljø og sikkerhed som arbejdsmiljøkoordinator (B).
Beboerhåndtering ved koordinering af adgang, varslinger og udførelse i beboede lejemål med minimal gene.
Opførelsesår: 06 2023 – 03 2024
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bruttoareal i m2: 3.240 m2
Entreprisesum: 4.317.000,-ekskl. moms
Bygherre: Kollegiekontoret i Århus